Lån et manuskript

Samarbejde med Teaterforlaget Nordiska ApS

Teaterforlaget Nordiska ApS og Foreningen af Danske Dramaturger har indgået et samarbejde om et prøveforløb, hvor foreningens medlemmer kan få adgang til den både internationale og nordiske dramatik, som ligger i Nordiskas database. 

 

Nordiska ApS er det største teaterforlag i Island, Norge, Sverige og Danmark. Forlaget formidler opførelses-rettigheder på et stigende antal internationale skuespil og musicaler i ovennævnte lande og formidler rettigheder på nordiske værker på det internationale marked. 

 

Normalt kan man få adgang til den dramatik, Nordiska ligger inde med, hvis man researcher på vegne af sin arbejdsplads – et teater/en kulturtinstitution – som er interesseret i at orientere sig i det givne værk med mulighed for opførsel. Men vi i FDD oplever, at flere af vores medlemmer ikke er tilknyttet et hus, og også gerne vil læse af egen interesses skyld. 

 

Derfor kan medlemmer nu, i en prøveperiode, ansøge om adgang til dramatik i databasen, med afsæt i egen interesse om at orientere sig i det/de givne værk(er). 

 

Sådan låner du et værk

Adgang til manuskripter sker ved, at du som medlem selv orienterer dig i de tilgængelige værker på Nordiskas hjemmeside. Finder du et værk, som du gerne vil orientere dig i, skal du blot udfylde formularen nederst på siden. Herefter søger FDD bestyrelsen om lån af værk, på vegne af dig, og værket tilsendes herefter til din egen mail. Sørg for at ansøge om lån i god tid, da der vil være behandlingstid på forespørgslen. 

 
Betingelser for lån

Det er ikke tilladt at dele lånte værker med andre uden aftale med Nordiska. 

 

Såfremt et medlem bestiller manuskripter til læsning med et bestemt teater for øje, angives teatret, så forlaget kan tjekke om rettigheder er ledige i området. 

 

Medlemmer hæfter selv for eventuelle brud på de aftalte rammer.

 

Det er ikke tilladt at opføre værket uden tilladelse fra Nordiska.

Ansøgning om lån af manuskript






Foreningen af danske dramaturger siden 1990